Se tallene: Så dystre er konsekvenserne ved dårlige data

Se tallene: Så dystre er konsekvenserne ved dårlige data

Udviklingen er entydig. Datamængder vokser og indgår i flere processer end nogensinde før. For de virksomheder med styr på data betyder dette gyldne muligheder for værdiskabende aktiviteter og minimering af spild. De negative konsekvenser, hvis man ikke har styr på data er tilsvarende dystre...

P360.dk by Columbus

Columbus
Redaktionen
; 03.04.14    : 10:53
Udviklingen er entydig. Datamængder vokser og indgår i flere processer end nogensinde før. For de virksomheder med styr på data betyder dette gyldne muligheder for værdiskabende aktiviteter og minimering af spild. De negative konsekvenser, hvis man ikke har styr på data er tilsvarende dystre...

Mere data, i flere formater, fra flere kilder, i flere processer end nogensinde før. Men selv om mere data kan skabe et bedre beslutningsgrundlag, bedre kontrol og mindre spild, er det ikke alle virksomheder, der aktivt tager kontrol over deres Data Management strategi. Og så kan diversiteten i data og kilder, betyde et stort pres på virksomhedens IT-infrastruktur og føre til mere spild, i stedet for mindre. Hvilken gruppe falder din virksomhed i?

Business pains

Først og fremmest betyder de øgede datamængder (gennemsnitligt ca. 56% øget datamængde pr år) at virksomhederne oplever, at det tager for lang tid at søge og finde information. Dette problem nævnes som det væsentligste af over halvdelen af respondenterne i en nylig gennemført undersøgelse fra Aberdeen Research.

Når datamængderne øges bliver det også vanskeligere at sikre, at data er korrekte og standardiserede, så de kan anvendes effektivt og relevant. Det har direkte og målbar effekt på kvaliteten af de beslutninger, organisationen er i stand til at træffe. Derfor har halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen også angivet ”dårligt funderede forretningsbeslutninger” (poor business decisions, red) som den væsentligste årsag til at investere i en Data Management strategi. Men, faktisk stikker problemet lidt dybere end som så, i det op mod 70 procent af virksomhederne svarer, at de er utilfredse med kvaliteten af deres beslutninger.

Næsten 4 ud af ti (38 procent) angiver at virksomhedens data arkitektur ikke understøtter de forretningsmæssige mål (det kunne fx være reduktion af gennemløbstid, mindre spild i administrative processer og/eller bedre overblik over kunders totale engagement med virksomhed, etc. red). Og en tredjedel (32%) angiver direkte,  at de vil arbejde med en Data Management strategi for at forbedre kunderelationerne.

Klik her for at læse om Master Data Management (MDM).

Tre niveauer

I undersøgelsen har Aberdeen vurderet organisationers performance på baggrund af tre parametre: 1) Procentdel af master data der er komplette og opdaterede, 2) Procentdel af master data som er valide og korrekt klassificeret, og endelig 3) hvor mange timer per uge en medarbejder gennemsnitligt anvender på at søge efter information.

Prøv at tjekke selv. Hvor er din organisation mon placeret på hvert af de tre parametre? Hører I til toppen, i gennemsnittet – eller har I seriøse problemer med kvaliteten af jeres data, kilder og alt for meget spildtid med at lede efter information?

Afledte problemer

Ud over antallet af problemer, dårlige data medfører i organisationen, er der en anden signifikant forskel mellem de virksomheder der har en aktiv Data Management strategi og tilhører best-in-class-segmentet – og de øvrige. Nemlig hvor lang tid det tager at rette en fejl.

I en best-in-class virksomhed med effektive Data Management værktøjer, tager det i gennemsnit 1,5 time at rette en fejl, mens det for en gennemsnitlig virksomhed tager 18 timer og for de langsomste 55 timer.

I gennemsnit har en organisation, der har deltaget i undersøgelsen, 250.000 master records. Hører man til i den øverste klasse (Best-in-class/øverste 20%) betyder det at man har fejl i ca. otte procent af sine records.

Det vil sige at af 250.000 records, vil der være signifikante fejl i ca. tyve tusinde af dem. At rette fejlene manuelt, vil tage virksomheden ca. 30 tusinde mandetimer. Det er mange ressourcer. Men, hvad nu, hvis virksomheden ikke hører til en af dem, der har en aktiv Data Management strategy? Hvis man er en efternøler på dette område?

Så vil antallet af fejl i 250.000 records i gennemsnit være ca. 88 tusinde signifikante fejl. Altså lidt mere end fire gange så mange, som de bedste. Men det vil tage 4.800.000 (fire komma otte millioner!) mandetimer at rette dem.

Derfor er Data Management problemet, sat på spidsen, at mængden af data og kilder stiger eksponentielt og omkostningerne ved at rette dem/de problemer fejlene skaber, ligeledes eksponentielt voksende. Så kom i gang med en Data Management strategi – jo før jo bedre!

Klik her for at læse om Master Data Services (MDS).

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.