Salg og marketing smelter sammen i Dynamics CRM 2015

Salg og marketing smelter sammen i Dynamics CRM 2015

Dynamics CRM-familien får en række opdateringer med den nye 2015-version, der er på trapperne.

P360.dk by Columbus

Columbus
Redaktionen
Tags: 
; 30.09.14    : 15:27
Nye funktioner i Microsoft Dynamics CRM 2015 bringer salg og marketing endnu tættere sammen

Nyhederne i Dynamics CRM vil få stor indflydelse på, hvordan salg og marketing samarbejder fremover, ligesom også produktion og supply chain management vil kunne få bedre muligheder for at planlægge, indkøbe og afsætte resurser.

En af de helt store nyheder er social listening (læs mere i artiklen her), som giver salgs- og marketingafdelingerne viden om kundernes præferencer på en helt ny måde.

Kombineret med opdateringerne på tværs af Dynamics CRM-familien giver det større indsigt i hvor markedet og kunderne bevæger sig hen, så virksomheden kan følge med og høste størst mulige fordele ved at kende efterspørgslen. Det giver både salgs- og marketingafdelingerne nye og bedre værktøjer for at planlægge og eksekvere kampagner og ikke mindst at måle ROI (return on investment).

Med indsigten har virksomhederne mulighed for at tilrette og skræddersy kampagner langt mere målrettet end hidtil ud fra hvordan kunderne agerer og hvad de efterspørger.

Det kommer ikke blot kunderne til gode, der forhåbentligt fremover vil opleve langt mere relevant og målrettet markedsføring – men også internt vil virksomhederne kunne høste fordelene.

Med Dynamics CRM 2015 vil brugerne opleve endnu større grad af integration i produktivitetsværktøjerne Office 365, Yammer, Lync, Skype, SharePoint og Power BI, så man oplever fordelen ved samme brugergrænseflade og ét integreret system til kommunikation, samarbejde, dokumentstyring og kundehåndtering.

»Når vi implementerer IT i virksomhederne, herunder CRM-systemer, er det vigtigt at indtænke den menneskelige faktor. Det skal være nemt og intuitivt for brugeren at anvende IT-systemet, og brugeren skal høste klare fordele, såsom nemmere adgang til relevant information og mere produktiv kommunikation og samarbejde,« siger Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor i produktion og erhvervsøkonomi fra CBS ifølge Microsoft.

»Samtidig skal virksomhederne i stigende grad bruge IT til at styrke samarbejde på tværs og skabe synergier. Det er derfor en positiv udvikling, at CRM-systemerne nu bringer salgs- og marketingafdelingerne tættere sammen, så markedsføringen bliver mere målrettet og kunden i sidste ende får en bedre oplevelse,« slutter han.

Dynamics CRM: Nye og forbedrede muligheder for at skabe engagement hos kunderne

Det nye ‘Sales Collaboration Panel’ skal nedbryde siloerne mellem salg og marketing. Det giver nemlig sælgere mulighed for at komme med input til mål og kampagner. Marketing kan strømline kampagner, forbedre målgruppesegmentering, A/B-splittest af e-mail-kampagner, øge onlinetrafik og tilstedeværelse, skabe integrerede tilbud og workflows til godkendelse af kampagneelementer. Marketing kan ligeledes samarbejde mere effektivt med Lync ’click-to-call’ samt invitere til og afholde webinarer via Lync. Den nye interaktive marketingkalender giver desuden bedre overblik over marketingplaner - både for salg og marketing.

Salgsafdelinger får med den nye version af Dynamics CRM mulighed for at sammensætte tilbud, foreslå opsalgs- og krydssalgsmuligheder på tværs af produktfamilier og på den måde forbedre sælgernes effektivitet. Nye mobile salgsværktøjer sikrer overensstemmelse på tværs af enheder samt øger produktiviteten, bl.a. med rollebaserede dashboards, analyseværktøjer og personaliserede hjemmesider.

Du kan læse mere om Microsoft Dynamics CRM her.

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.