Byg integrationer til og fra Dynamics AX - helt uden at kode

Byg integrationer til og fra Dynamics AX - helt uden at kode

Der er IT-i-alting nu om dage. Derfor har vi også flere data at arbejde med end nogensinde før. Men den viden, der ligger i data, har kun værdi, hvis virksomheden nemt og effektivt kan integrere data til og fra mange kilder og systemer og dermed koble datastrømmene sammen.

Jacob Sylvest Andersen

Columbus
Lead Solution Architect
; 09.09.15    : 10:31
Byg integrationer til og fra Dynamics AX - helt uden at kode

En stor udfordring i virksomheder er tit, at der er ventetid på alting, der kræver en indsats fra enten interne eller eksterne programmører, samt et stort setup for vedligeholdelse” siger Jacob Sylvest Andersen, der arbejder som Lead Solution Architect hos Columbus.

Derfor har Columbus udviklet en række af moduler – Business Integration Solutions -  der takler problemet. Grundværktøjet er Connectivity Studio, der giver et framework, hvor man, i modsætning til andre integrationsværktøjer, ikke behøver at have udviklere til rådighed. Modulet giver mulighed for at bygge integrationer til og fra Microsoft Dynamics AX helt uden at lave kode.

Ingen kodning nødvendig

”Det er så nemt at bygge nye integrationer mellem datakilder, at du kan gøre det helt uden at lave kode.”

”Jeg har netop besøgt en norsk produktionsvirksomhed, hvor lastbiler, der forlod virksomheden, blev vejet automatisk. Her kunne vi på under en time sætte en forbindelse op, så data fra vægten blev overført direkte til AX og følgesedlerne blev opdateret automatisk,” fortæller Jacob Sylvest Andersen. Det sparede både chaufførerne for ventetid og medarbejderne for indtastningstid – og det betød, at man ikke behøvede at have folk på fabrikken uden for almindelig arbejdstid.

”Det afgørende er, at f.eks. logistikafdelingen kan bygge integrationerne selv i et standardiseret værktøj, uden at skulle vente på programmører. På den måde kan man udvikle forretningen hurtigere.”

Klik her for at se, hvordan Connectivity Studio fungerer i praksis.

Ikke afhængig af enkeltmedarbejdere

En anden udfordring, som virksomheder ofte løber ind i er, at de forskellige integrationer mellem ERP-systemet og eksterne data ligger i flere forskellige integrationsværktøjer.

”Man mister nemt overblikket, og så bliver man ikke mindst nemt afhængig af bestemte kernemedarbejdere, der hver især kender til forskellige kodestumper, der får tingene til at hænge sammen.”

”Ved at samle dataintegrationen i ét værktøj, får man både overblik og mindsker sårbarheden,” understreger Jacob Sylvest Andersen. Han har netop hjulpet en kunde med at erstatte tre-fire forskellige værktøjer og egne kodeløsninger op mod et Oracle-system med én samlet løsning, hvor Connectivity Studio hjalp med at få strømlinet løsningerne til og fra deres nye AX-løsning.

”Det er enormt driftskritisk, at disse dataintegrationer er stabile og ikke bliver påvirket, fordi den mand, der sad og vedligeholdte sin egen lille SQL-database, pludseligt skifter job.”

”Ved at sikre, at det altid er den korrekte og opdaterede data, der befinder sig i ERP-systemet eller de omsluttende systemer, elimineres behovet for dobbelttjek af data og dobbeltindtastninger. Dermed kan medarbejdernes tid bruges til egentlig værdiskabelse for virksomheden,” fortsætter Jacob Sylvest Andersen.

Skalerbart uden ekstra omkostninger

En anden ulempe ved at have små decentrale løsninger er, at hvert værktøj og hver kodetimer koster både i anskaffelse og vedligeholdelse. Det bliver især tydeligt, når man skal integrere dokumentudveksling mellem virksomheder. Her kommer EDI Studio – der er en overbygning til Connectivity Studio til sin ret.

”Vi har netop hjulpet en større handelsvirksomhed, der havde behov for at integrere deres systemer med flere forskellige tyske kunder, der kører SAP. Her tog det kun to dage at få mappet og konfigureret kundernes EDI formater og dermed implementeret en sikker dataudveksling med kunderne. Det er enormt værdifuldt, fordi du kan bygge oven på hele forretningslogikken i AX og samtidig spare en masse manuelt arbejde i form af indtastninger, print og afsendelse,” siger Jacob Sylvest Andersen.

Ved at kunne tilbyde kunder og leverandører at arbejde med EDI, forsimpler man både egne og samarbejdspartneres arbejdsgange, og man kan opnå store besparelser og en større datasikkerhed.

Klik her for at se, hvordan EDI-Studio fungerer i praksis.

”Det afgørende er dog, at når det er nemt at integrere data uden programmering, så er det forretningsideerne, der bliver drivende for udviklingen i firmaet. Når de selv kan sætte dataintegration i gang og selv kan overvåge og fejlrette, så er der store gevinster at hente,” slutter Jacob Sylvest Andersen.

Klik her for at læse mere om Connectivity Studio og EDI-Studio.

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.