Det er dyrt ikke at opgradere

Det er dyrt ikke at opgradere

Der er sket en stor udvikling på ERP-fronten, og det kan blive dyrt at hænge fast i gamle løsninger. Mobil-fleksibilitet, bedre brugervenlighed og cloud-fleksibilitet giver så store muligheder, at der er økonomiske gevinster ved at opdatere.

Jan Christensen

Columbus
Director AX Solution Architecture
Tags: 
; 03.03.16    : 10:30
ERP opgrader Det er dyrt ikke at opgradere

Som udgangspunkt lyder alt, der indeholder forkortelsen ERP, nok temmelig dyrt, men det er svært at komme uden om, at en ERP-løsning med en 10-15 år på bagen før eller siden trænger til at blive moderniseret.

Jan Christensen, der er Division Manager i Solution Architecture hos Columbus, peger på, at eksempelvis cloud computing er noget af det, der er anderledes på markedet for forretningssoftware i dag i forhold til for bare 5-10 år siden. Mobile løsninger og brugervenlighed står også højt på listen over det, kunderne efterlyser i dag.

Han forklarer, at behovet for stadig bedre forretningssoftware ikke mindst udspringer af den benhårde konkurrence, som de fleste virksomheder har som et grundvilkår i dag.

"Det er noget, der ikke stopper. Virksomheder skal hele tiden være ekstremt skarpe for at klare sig i konkurrencen. Det betyder, det er vigtigt, at de er i stand til at træffe hurtige og rigtige beslutninger."

"Det er det, der er det helt essentielle i ERP-systemernes funktion - at de skal være med til at danne et beslutningsgrundlag, der gør, at virksomheder kan træffe de rigtige beslutninger, og at de kan træffe dem hurtigt," siger Jan Christensen.

Forandring

Og hurtig omstilling er essentielt, understreger Ricky Gangsted-Rasmussen, der er BG Lead hos Microsoft Dynamics Danmark.

Klik her for at se et videointerview med Ricky Gangsted-Rasmussen fra Microsoft. Videoen giver inspiration til, hvad den seneste version af Dynamics AX kan bidrage til i din virksomhed.

”Vi må erkende, at tingene går hurtigere og hurtigere. I 1920’erne kunne en virksomhed, der var blandt de 500 største, regne med at leve i 67 år. Men ser du på S&P 500 i dag, så er tallet reduceret til 15 år. Vil man overleve i dag, så er det utroligt vigtigt at holde sig opdateret og på forkant.”

Microsoft oplever netop nu en ny bølge af virksomheder, der vil opgradere deres ERP-løsninger, og det skyldes, ifølge Ricky Gangsted-Rasmussen, to forhold.

”For det første har virksomhederne før været meget fokuserede e på at køre mere effektivt internt. Nu begynder de at have mod på at vokse igen og er mere fokuserede på at tage markedsandele.”

”For det andet er der sket en hel masse med produktet. Mellem AX 4.0 og AX 2009 har vi nok fordoblet koden og funktionaliteten, og det samme har vi gjort mellem AX 2009 og den første udgave af AX 2012.”

ERP er meget mere end økonomi

Hvor ERP oprindeligt handlede om økonomi og produktion, så handler det nu i lige så høj grad om CRM og HR, ligesom BI også er kommet med ind under ERP-hatten.

"I dag handler det om allestedsnærværelse. Softwareudbydere stræber efter at gøre ERP tilgængelig på mange måder - på dine mobile enheder, i samarbejdsværktøjerne eller i dine sociale nyhedsstrømme," forklarer Jan Christensen.

Der er sket meget på software fronten gennem årene, og de nyeste Dynamics AX-løsninger er bygget op om rollecentre, der er optimeret til at give den enkelte medarbejder overblik, så vedkommende kan udføre sit arbejde langt mere effektivt.

”Førhen havde vi som tommelfingerregel, at virksomheden skulle sætte tre dage af til at oplære folk i en ny funktion. Men Dynamics AX 2012 lægger sig tæt op af almindelige Windows-funktioner, så nu tager det højst en halv dag at blive oplært. Tit kender de unge også Dynamics AX fra deres uddannelsesinstitution, forklarer Jan Christensen.

Samtidigt er der sket en enorm udvikling på mobil- og app-området, hvor medarbejderne i dag får løst en masse opgaver, mens de er på farten. Den fleksibilitet går virksomheden glip af, hvis medarbejderne stadig arbejder med en gammel ERP-løsning, der kræver, at medarbejderen skal tilbage til kontoret og tænde en pc.

”Hvis virksomhederne udnytter de teknologiske muligheder, vi har i dag, kan de blive væsentlig mere produktive ud fra et brugersynspunkt", understreger Jan Christensen.

Det er dyrt ikke at opgradere

Selv om opgraderinger af ERP-systemer hører til de lidt større investeringer, så viser beregninger, at det er en meget rentabel investering. Tallene er klare: Når virksomheder investerer i at opgradere deres Dynamics AX-løsning, så giver det en ROI på 92%, viser rapporten fra Forrester Consulting.

”Forrester Consultings undersøgelse viser også, at investering i opgradering til Dynamics AX 2012 er betalt tilbage på blot 21 måneder. Herfra er det rent overskud,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

Klik her for at hente Forrester rapporten.

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.