Mere tid til patienterne: 300.000 enheder RFID-tagges på Skejby

Mere tid til patienterne: 300.000 enheder RFID-tagges på Skejby

IoT er mere end tom snak på Aarhus Universitetshospital, hvor avanceret RFID-teknologi holder styr på materiellet. Det betyder tid til patienterne og stop for overflødige indkøb af materiel.

Kim Gregers Petersen

Atea
Big Data- og Analytics
; 11.12.14    : 13:21
RFID og kommunikation mellem fysiske gestande optimerer meget på universitetshospitalet i Aarhus

1.000 hospitalssenge og på sigt 300.000 stykker materiel – alle sammen tagget, så de kan spores trådløst. Sådan ser virksomheden Systematics’ plan ud for at digitalisere Aarhus Universitetshospital Skejby.

Bagved ligger Radio Frequency Identification (RFID), der med tags sporer hospitalssenge, så servicepersonalet kan se, om sengene er klar til patienter eller ej. Ved hjælp af RFID-antenner placeret på de enkelte stuer og gange har servicepersonalet og portørerne hele tiden et overblik over, hvor specifikke senge befinder sig, og om de måske skal have skiftet lagen eller foretaget service. Mikkel Harbo er direktør i Systematic og forklarer her fordelene ved at udnytte den trådløse teknologi:

»I dag indkøber mange økonomidirektører mere udstyr og flere sygehussenge, end der reelt er behov. Det sker eksempelvis fordi, man indtil nu ikke har kunnet danne sig et præcist overblik over sengene. Derfor har man været nødsaget til at køre en såkaldt ’buffer-ordning’, hvor man lader tomme senge stå på gangene for at være sikre på at have rene senge klar,« siger han og uddyber:

»Det er rigtig skidt for brandsikkerheden på hospitalerne. Og det koster hvert år det offentlige rigtig mange penge i ekstra materiel og vedligehold«.

På større hospitaler har man typisk i hundredvis af  ’buffer-senge’ i spil. En større andel af dem kan man ifølge Systematic-direktøren fjerne ved at spore sengene og digitalisere servicelogistikken. Tiltagene kan nedbringe den såkaldte ’turn-around-tid’ for rengøring og genopredning af senge og dermed reducere materielbehovet.

Universitetshospitalet i Aarhus er lige nu i gang med blive ombygget og udvidet. Det er hospitalets plan, at når sidste del af byggeriet står færdigt i 2020, vil 300.000 stykker materiel som måleudstyr, borde og lignende været RFID-tagget, så de kan spores.

Service-personalet kan allerede nu tilpasse sine oversigtsplaner, så man både på afdelingsniveau og helt ned på patientplan kan se en status for hospitalsengene. Samtidig kan man med RFID-teknologien også sætte personalet i system. Det betyder, at man kan prioritere opgaver baseret på fysisk placering. Dermed kan en portør gå efter den vigtigste opgave, som er tæt på ham eller hende, hvis personen befinder sig på eksempelvis fjerde sal.

IoT bliver konkret og praktisk anvendeligt

RFID-teknologien er et af de konkrete eksempler på, hvordan man udnytter de data, som hver dag omgiver os. Sætter man et begreb på udviklingen, er Internet of Things (IoT) oplagt. IoT handler om, at sensor-data, RFID-tags, geo-data og lignende åbner op for helt nye (forretnings)muligheder bygget på data, der skabes af enheder, som er forbundet. Frem mod 2020 forventer virksomheder som IBM, Cisco og flere andre, at der vil være 50 milliarder forbundne enheder på verdensplan.

Kim Gregers Petersen er Big Data og IoT-specialist hos Atea. Han har i flere år fulgt udviklingen af trådløs teknologi og databehandling i både sundhedsvæsnet, produktionsvirksomheder og detailhandlen.

»Systematics’ RFID-løsning er et godt bud på, hvordan IoT pludseligt er blevet meget konkret, og hvordan man digitalt og trådløst kan effektivisere eksempelvis praktiske opgaver som det at holde styr på hospitalssenge i det offentlige,« siger Kim Gregers Petersen.

Han henviser til, at faderen til IoT-begrebet er Machine to Machine (M2M). Et begreb, som rigtig mange produktionsvirksomheder kender. Men både Wi-Fi, RFID og NFC (Near Field Communication) åbner op for helt nye forretningsmuligheder.

»Både M2M og nu IoT kaster store datamængder af sig. Med M2M havde man lidt basalt set to endepunkter. Med IoT er berøringsfladen takket været internettet og mobile enheder langt større, som Systematics’ løsning også viser. Det giver helt nye muligheder for at tjene penge på og bruge data. En udvikling, som for alvor slår igennem i Danmark i de her år,« fortæller Kim Gregers Petersen.

Intelligent databrug breder sig

Han nævner blandt andet en intelligent renovationsordning i Køge, hvor de offentlige skraldespande giver besked til centralen om, hvis de er tæt på at være fyldte og derfor skal tømmes. Dermed behøver renovationspersonalet kun at køre ud til præcis de skraldespande, som skal tømmes. Senest har supermarkedskæden Lidl åbnet op for trådløse NFC-betalinger på beløb under 200 kroner. Og så er intelligente el-måletavler (smart grids) efterhånden en udbredt teknologi i de danske hjem.

»Så vi ser, at data i stigende grad bliver udnyttet og ikke bare får lov at være passiv. Den smarte renovationsordning i Køge og smart grids er en del af det, man kalder smarter cities. Det betyder, at data bliver vigtig infrastruktur, som man kan bygge virksomheder, byer og samfund på. Og vi er egentlig godt i gang i Danmark, både i produktionsvirksomheder, det offentlige og så videre,« siger Kim Gregers Petersen fra Atea. 

Få information om AX for Life Science på: http://www.columbusglobal.com/da-DK/DK-Life-Sciences

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.