Lagerstyring i realtid: Fra pen og papir til ERP-integreret lagerstyring

Lagerstyring i realtid: Fra pen og papir til ERP-integreret lagerstyring

Hvordan sikrer produktionsvirksomhederne, at de faktisk har de varer på hylderne, som de tror? Det lyder som en banal øvelse, men det er en stor udfordring for virksomheder verden over, hvor pen og papir stadug hersker. Mange ser dog mulighederne i digitaliseret og integreret lagerstyring.

Bjørn Pedersen

Columbus
Industry Practice Lead, Manufacturing
; 20.05.14    : 10:58
integrerede løsninger, der justerer lagerbeholdning i ERP-løsningen i samme sekund, som plukkerne på lageret skanner stregkoderne.

Der hersker et gab i produktionsvirksomhedernes lagerstyring. Set over det danske landskab spænder de forskellige typer af lagerstyring fra den helt traditionelle med pen og papir over digitale løsninger med håndholdte enheder og stregkoder til fuldt integrerede løsninger, der justerer lagerbeholdning i ERP-løsningen i samme sekund, som plukkerne på lageret skanner stregkoderne.

Den kløft er der nu bygget en effektiv bro over. Hvor udviklingen før er gået fra analoge løsninger over stregkodeskannere til et selvstændigt lagerstyringssystem, ser især de lidt større virksomheder med stor varegennemstrømning muligheder i at kunne holde lagerstyringen opdateret i realtid.

Dermed er det slut med manuelle ekspeditioner på lageret for at spotte forældede varer, der samler støv i hjørnerne. Det er omkostningstunge opdagelser, som mange lageransvarlige har gjort sig gennem tiderne på denne måde.

»Det lyder meget banalt, men det er en typisk udfordring, som produktionsvirksomhederne står med, selv i dag. Det er alt andet end en simpel opgave at sikre sig, at det lager, man har registreret, rent faktisk er det lager, man har liggende på hylderne,« siger Bjørn Pedersen, der som senior business consultant i danske Columbus rådgiver virksomhederne om blandt andet supply chain management og warehouse management.

Produktionsvirksomheder overraskes over mulighederne

Flere kunder vælger dog at investere i løsninger, der ikke bare digitaliserer lageret, men ligefrem giver lagerstatus i realtid. Og netop det er med til at lukke det digitale gab, der hidtil har hersket mellem lagerstyringen og de øvrige forretningssystemer.

»Vi oplever tit, at virksomhederne bliver overraskede over, hvad man kan med den teknologi, der eksisterer. Det skyldes, at mange endnu ikke har taget springet fra papir til håndholdte terminaler. Dermed plukker man fra lageret, krydser plukkelisterne af og smider dem i en skuffe indtil en manuelt ændrer lagerbeholdningen. Dermed er lageret ude af sync, indtil ændringen bliver foretaget i lagerstyringsprogrammet,« siger Bjørn Pedersen.

Selv med håndholdte terminaler er der en informationskløft fra lagerstyring til de øvrige forretningssystemer – og dermed fra det fysiske lager til de andre afdelinger i hele produktionskæden, hvor et opdateret billede på varelageret kan spare både tid og penge – og sikre en mere smidig leverance.

En ny løsning er en af grundstenene til større gennemsigtighed i produktionsvirksomhederne. Med mobil integration til Microsoft Dynamics taler de håndholdte enheder på lageret direkte med ERP-løsningen – og sikrer dermed, at hele forsyningskæden konstant er opdateret på status.

»Udfordringen for virksomhederne er typisk de håndholdte terminaler, som er ret omkostningstunge. Men med den nye løsning er de integrerede, så det reelt blot er et tilpasset skærmbillede af Dynamics AX, man ser. Vi møder heldigvis stor interesse for de tilgængelige løsninger, men virksomhederne skal fortsat have en vis størrelse,« slutter Bjørn Pedersen.

Fordele ved at anvende ERP-integrerede løsninger:

  • Medarbejderne får mulighed for præcis og effektiv dataindsamling
  • Lagerstyring bliver mere pålidelig, og varer kan levereres hurtigere og med færre fejl
  • Transaktioner med stor volumen får gennemsigtighed gennem hele processen
  • Samarbejde og synlighed på tværs af afdelinger øges med gennemsigtighed og overblik

Læs mere på: http://www.columbusglobal.com/da-DK/Shared/Dk-Dynamics/ERP/Columbus-Soft...

 

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.