Krisen i Ukraine påvirker danske virksomheder

Krisen i Ukraine påvirker danske virksomheder

Demonstrationer, uroligheder, og den efterfølgende annektering af Krim-halvøen og Ruslands indrykning på Ukrainsk jord har medført urolige valutamarkeder og giver dønninger inden for blandt andet handel på råolie.

P360.dk by Columbus

Columbus
Redaktionen
; 19.06.14    : 09:36
Flere danske virksomheder mærker krisen i Ukraine på egen krop

Men urolighederne giver også dønninger inden for industrien. Flere danske virksomheder med aktiviteter i Ukraine er berørte i forskelligt omfang.

Konsekvenserne for de danske virksomheder er hovedsageligt af økonomisk karakter – særligt for de virksomheder, der er aktive i Ukraine, der som bekendt har været centrum for først urolighederne, så præsident Viktor Janukovitsj’ afgang og senest annektering af den russisk-venlige halvø Krim.

Ifølge flere danske medier har Carlsberg lidt økonomiske tab, da det har været nødvendigt at stoppe leverance af øl til de to større østukrainske byer Kramatorsk og Slavjansk. Leverancestoppet sker af sikkerhedsmæssige årsager for bryggerigiganten, der har tre bryggerier i Ukraine og en markedsandel på knap en tredjedel.

Hos andre virksomheder har krisen fået betydning for både logistik og produktion – områder hvor det relativt lavtlønnede Ukraine er stærke. Medarbejdere hos flere danskdrevne virksomheder tog i april, da demonstrationerne var på deres højeste, til centrum for oprøret i Kiev både for at demonstrere og for at støtte demonstranterne.

Det har stillet store krav til omstillingsparatheden hos virksomhederne, der er blevet udfordret flere steder ned gennem forsyningskæden.

Hos det tidligere A.P. Møller-ejede DISA, der producerer store støbemaskiner til bl.a. underleverandører i bil- og landbrugsmaskineindustrien, har Krim-konflikten direkte økonomisk konsekvens.

En ordre er til leverance godt 600 km fra oprørets centrum og skal være hos kunden inden sommer. Selve projektet skal DISA assistere med, herunder uddanne personale, og det skal være afsluttet inden årets udgang. Men i skrivende stund er det uklart, hvad status er på projektet til godt 40. mio. kr.

»Vi kigger spændt i aviserne hver dag for at se, hvordan det går i Ukraine. Vores projekt ligger omkring 600 km. fra centrum for oprøret,« siger adm. direktør Peter Holm Larsen til Dagbladet Børsen

»Da vi forhandlede kontrakten sidste år var Ukraine jo ikke et land forbundet med høj risiko. Men hvis vi ikke kan få maskinerne ind i landet, eller hvis der bliver lukket for finansieringen, så er situationen en anden«, uddyber Disas finansdirektør Kim Tjerrild fra DISA.

På lidt større afstand findes godt 50 danske virksomheder i landets kulturelle hovedstad, byen Lviv. Tæt på grænsen til Polen og med krisen på godt 1.200 km afstand er der mere roligt for de 800.000 indbyggere i byen.

Herfra opererer it-virksomheden InterLogic, der tilbyder outsourcing af softwareudvikling til Ukraine.

Og mens flere virksomheder er hårdt pressede af den ukrainske valuta hryvnias nedtur – den er faldet ned til 30 % siden årsskiftet – så mærker InterLogic ikke så meget til krisen – nærmere tværtimod, da de både fakturerer og aflønner medarbejderne i dollar og euro. Dermed har krisen faktisk betydet, at medarbejderne er gået op i realløn.

Interesser i Rusland intakte - endnu

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at krisen angiveligt ikke påvirker samhandelen med Rusland. Tallene for første kvartal viser, at danske virksomheder solgte for 2. mia. kr. i første kvartal 2014. Det er 384. mio. kr. lavere end samme periode i 2013, men det skal forklares ved den igangværende russiske boykot af svinekød fra EU-lande.

Eksporten er steget støt de senere år, også takket være den boomende russiske økonomi. Det kan nedskrivning af Ruslands vækstprognoser dog meget sandsynligt sætte en stopper for, særligt da der kan blive tale om egentlig recession i det store rige.

Hos Syd-Tek, der rådgiver danske virksomheder om systemeksport til flere regioner og republikker i Rusland, genkender man billedet, men ser samtidig lys forude for samhandlen med Rusland.

»Vi har i flere projekter bemærket noget betænkelighed ved situationen. I et samarbejde om eksport af convenience-food til Tatarstan har vi haft 5-6 møder, har fremsendt kontraktforslag og så videre, men så blev samarbejdet stoppet helt og meldte ud, at alle projekter med europæiske virksomheder er blevet stoppet. Samarbejdet er dog nu kommet i gang igen – pausen blev forklaret som bekymring for den finansielle situation i Rusland, hvor rublen som bekendt er faldet meget i værdi. Og det betyder naturligvis en del, når investeringen er i omegnen af 60 mio. kr. som i dette tilfælde,« forklarer administrerende direktør Erling Ransby.

»Vi oplever det som om, at de russiske virksomheder skal have mere betænkningstid – projekterne tager lidt længere tid, end det vi har kendt tidligere. Men de tænker sig om en ekstra gang, inden de tager beslutningen,« siger Ransby videre.

Syd-Tek er i gang med salgsfremstød i flere regioner og republikker i Rusland, herunder Tatarstan, Kaluga og Penza. Ironisk nok viser erfaringerne med systemeksport til Rusland, at det oftere er de danske virksomheder, der er svære at få i tale.

»Vi har et godt samarbejde med den russiske handelsrepræsentation i Danmark og har fået flere opdrag til republikker i Rusland, blandt andet inden for fødevarer, clean-tech. men vi har faktisk udfordringer med at få de danske virksomheder til at stille op til møder og præsentationer, selvom den russiske handelsrepræsentation har konkrete opgaver, de kan byde ind på,« siger Erling Ransby.

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.