IoT og Big Data rammer ned i produktion og supply chain

IoT og Big Data rammer ned i produktion og supply chain

Både Big Data og Internet of Things er spået til igen at være et af de helt hotte emner på it-dagsordenen igennem 2014

P360.dk by Columbus

Columbus
Redaktionen
; 20.05.14    : 10:44
oT, eller tingenes internet, bygger på det faktum, at et støt stigende antal elementer i en virksomhed er forbundet med hinanden eller blot er på nettet i et omfang.

Begge fænomener spås at få stor indflydelse på både produktion og forsyningskæden. Og de områder grænser op til hinanden, når det gælder udnyttelse af dataene til at få alle leddene i kæden til at operere mere smidigt, tale bedre sammen og præsentere data og viden i realtid – til hele virksomheden.

Big Data, et af de mest omtalte emner de seneste par år, og ikke til at komme uden om i virksomheder, der vil udnytte de muligheder, der ligger i de utallige terabyte data, der genereres fra sensorer, maskiner, køretøjer etc.

IoT, eller tingenes internet, bygger på det faktum, at et støt stigende antal elementer i en virksomhed er forbundet med hinanden eller blot er på nettet i et omfang. Når hele produktionsapparatet, lagervarer og så videre er forbundet i netværket, bliver mulighederne for automatisering endnu større.

Med Big Data og IoT ved hånden, står produktionsvirksomheder og hele forsyningskæden over for et stort potentiale. I bedste fald kan effektiviteten forøges markant. Hvad der var utopi, eller som minimum en vision langt ude i fremtiden for få år siden, er nu tæt på at være fuldbyrdet realitet i virksomheder verden over.

Og ifølge det verdensførende management-konsulentfirma McKinsey & Company, vil effekten af Internet of Things og bedre udnyttelse af de mange data sprede sig som ringe i vandet i virksomhederne.

Ifølge flere eksperter står vi over for den fjerde industrielle revolution, hvor alt i virksomhederne vil blive forbundet via netværket – og produktion og logistik vil formentlig gå forrest. Industrirevolutionen kaldes Industry 4.0 i et moderne sprog. Og selvom særligt produktion og logistik vil være fremme i de forreste geledder, er Industry 4.0 kendetegnet ved, at teknologien binder hele forretningen sammen, helt ud i salgsleddet.

Dog spår Aberdeen Group i en analyse, at ledelsen i produktionsvirksomheder fokuserer på produktionsgulvet for at sikre større effektivitet, hurtigere time-to-market og adgang til data fra produktionen i realtid.

Det er dog ikke kun rosenrødt. For i kølvandet på lean-bølgen, der er skyllet ind over produktionsverdenen det seneste årti, er værdikæden blev så presset hele vejen fra underleverandører, speditører til selve produktionsvirksomheden og videre i forsyningskæden. Det stiller store krav til systemer og applikationer, der kan sikre, at alt kører glat – gennem hele kæden.

Potentialet er dog enormt. Besparelserne gennem effektivisering, da hver enkelt del er sporbar til hver en tid, så dyrebare forsinkelser i produktionsapparatet kan elimineres – hvis teknologien og mindsettet er på plads.

Teknologien kan blive en udfordring for at høste gevinsterne i supply-chain. Det vil kræve meget af både den rent tekniske side, men også virksomhederne skal kunne følge det tempo, teknologien sætter. Særligt peger eksperter på de avancerede modeller og algoritmer, det vil kræve at udnytte data fuldt ud. Outputtet skal være tilpas brugervenligt og genanvendeligt. Men lykkes det fuldt ud, er potentialet gigantisk inden for styring af materialeflow, materialernes afhængigheder, gennemløbstid etc. Resultatet vil være mindre lagerbinding, hurtigere produktion, færre fejl og i sidste ende bedre økonomi.

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.