Det gode BI-projekt starter før valg af værktøjerne

Det gode BI-projekt starter før valg af værktøjerne

Tænk strategi først og værktøjer senere. Det gælder uanset om du allerede er live på din Dynamics AX og undrer dig over, hvor de super-duper farvestrålende dashboards er, eller om du så småt er ved at påbegynde dit BI-eventyr.

Gorm Peter Gorell

Columbus
Senior Finance Management Consultant
; 11.10.15    : 12:28
Business Intelligence projekter starter før valg af software

Business Intelligence mulighederne i Dynamics AX er enorme og det er nemt at fortabe sig i mulighedernes land. Måske derfor tænker rigtig mange, at de gode Business Intelligence projekter først rigtigt starter efter valget af BI-værktøj. Det passer ikke. De gode projekter starter med at besvare ét simpelt afgrænsende spørgsmål, "Hvad er det, jeg prøver at se eller gøre?" Derfor er det også altid en god idé at starte ud med at tage de store forkromede planer og gemme dem i skrivebordsskuffen - for så at sætte fokus på det, der er muligt - her og nu. Det betyder ikke at du skal glemme en strategisk tilgang til dit projekt, men snarere at definere realitiske strategiske rammer fra begyndelsen. Så, tag en dyb indånding, nu starter vi med at besvare tre korte spørgsmål. Og hold i mente - "Vi prøver ikke at løse alle problemer på én gang".

Sæt retningen

Med rammerne på plads kan vi fokusere på de områder i forretningen, der kræver mest opmærksomhed først. Typisk vil det for mange virksomheder være de salgsunderstøttende aktiviteter. Dog ser vi, at udgangspunktet kan variere med de tilgængelige data og virksomhedens alder og erfaring. Når det prioriterede udgangspunkt er på plads, kan vi bedre besvare de følgende tre spørgsmål:

  • Hvilke roller dækker brugerne over, fx salg, kundeservice? (disse, da vi vælger at se på salgsunderstøttende aktiviteter)
  • Hvilke spørgsmål skal brugerne besvare og med hvilken frekvens, fx dagligt, ugenligt eller månedligt?
  • Hvordan skal brugerne tilgå data: På deres smartphones, på deres pc'ere elle begge?

Det burde meget gerne være forholdsvist ligetil at besvare disse spørgsmål med en linje eller to. Når du har styr på de spørgsmål, har du faktisk defineret målgruppen og de løse rammer for dit Business Intelligence projekt. Overvej, at vi på det her tidspunkt er godt i gang med at lægge rammerne for projektet - og at vi endnu ikke lagt os fast på valg af BI-værktøjer.

Jeg har hørt det beskrevet, hvordan mange virksomheder lægger ud med valg af teknologi for derefter at opdage hvordan, "det er ligesom at tage en ske i hånden for blot at opdage, at du skal til at skære stegen for. Du skal nok lykkes i sidste ende, men sikke et rod du efterlader".

I stedet for at fokusere på værktøjer først, fokuserede vi på brugerne og de spørgsmål, som de skal besvare. Det støtter os med at identificere og beskrive målsætninger, valg af kanaler og data-frekvenser.

Valg af bi-værktøjer

Du har valgt at arbejde i Dynamics verdenen, det stiller dig adskillige værktøjer til rådighed, endda værktøjer du formodentlig er velbekendt med. Microsofts BI-stack består af Office, SharePoint og SQL Server.

 

Ud fra BI-stacken findes et utal prædefinerede eksempler på Business Intelligence. De afhænger selvfølgelig af, hvilken Dynamics AX, du bruger. Det er altid en god idé at vurdere, hver enkelt BI in a Box koncept i forhold til din virksomhed. Du kan komme hurtigt fra start og sikkert i mål med flere af disse koncepter, men de er stadigvæk værktøjer, som kræver et grundigt forarbejde og at din ERP-leverandør kender dig og din virksomhed.

Nå, så er den hellige gral velforvaret - eller hvad? Formodentlig ikke. Når du nu har identificeret de BI-værktøjerne, der passer til din Dynamics AX, vil du formodentlig bemærke nogle huller i osten:

  • Understøtter løsningen mobility?
  • Kan du kombinere legacy data med nye data?
  • Kan du håndtere aplikationer, som intet har at gøre med Dynamics eller for den sags skyld Microsoft?

Når du oplever mangler i din optimale bi-løsning, er det altid tilrådeligt at tage en snak med din leverandør og se, hvordan løsningen kan tilpasses. Men, som vi lagde ud med at beskrive, skal din løsning ikke kunne alt fra start - den skal imødekomme dine kritiske forretningsbehov.  Kort sagt, vejen til god indsigt i din forretning, behøver ikke være brolagt med langstrakte beslutningsprocesser. Du behøver såmænd ikke en gang data warehouse før du starter. Du behøver ikke at opdatere alle dine softwaredele til den nyeste version - Det er bare at komme i gang!

Er du klar til at reagere hurtigt på jeres data og på trends i markedet? Med Microsoft Power BI er Business Intelligence for alle i virksomheden - ikke kun jeres controllere og økonomimedarbejdere. Power Bi giver jer mulighed for at navigere ud fra en række nøgletal kombineret med andre datakilder som eksempelvis trafikken på jeres website eller Facebook-side. Og I behøver ikke implementere et større Big Data-projekt.

Læs mere om Microsoft Power BI , og lær hvordan din virksomhed hurtigt kan reagere på trends, spotte muligheder og derefter måle effekten? Microsoft Power BI er en self-service Business Intelligence for alle.

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.