Få overblikket over dit 2015-roadmap for Dynamics CRM

Få overblikket over dit 2015-roadmap for Dynamics CRM

Microsoft Dynamics CRM bliver i slutningen af 2014 og i 2015 opdateret. Det betyder nye muligheder for din virksomhed inden for Social Listening, marketing og integrationen med Parature. Få overblikket her.

P360.dk by Columbus

Columbus
Redaktionen
; 18.09.14    : 15:30

Slutningen af 2014 og starten af 2015 byder på en række nye funktioner til din virksomheds Microsofts Dynamics CRM-løsning. Slut 2014 og 2015 vil på core-CRM-delen byde på opdateringen ’Vega’ i Q4 2014 og senere ’Carina’ i Q2 2015.

De nyeste opdateringer vil give muligheder for:

  • At optimere salgsscenarier, hvis man er en hightech-virksomhed.
  • Bedre support for ’any device’: tablets og smartphones.
  • Ekstern prisfastsættelse.
  • Offline kladder bliver fremover muligt.
  • Nemmere indsamling og udnyttelse af data fra sociale medier

Mobilt og socialt

Microsoft bygger videre på sit ’any device’-princip, hvilket for din virksomhed betyder nemmere adgang til dine CRM-redskaber på smartphones og tablets gennem apps til både Windows Phone, iOS og Android.

Samtidig bliver det i 2015 nemmere for din virksomhed at samle og analysere data fra sociale medier gennem Social Listening, der udgør et af de vigtigste ben i Dynamics CRM-roadmap’et for 2015. Det er vigtigt, hvis du vil måle effekten af et salgsfremstød eller lignende på medier som LinkedIn, Twitter, Facebook og lignende. Og hvis du vil bygge en social media-strategi videre på din eksisterende ERP-løsning, når det handler om kundekontakt.

I klassisk forstand håndterer en virksomheds ERP-løsninger produktionen, og CRM-systemer sikrer den gode distribution. Microsoft vil med sit Social Listening bygger videre på sammenspillet med både ERP, CRM og det sociale aspekt. Dermed åbner Microsoft yderligere op for indsamling og analyse af data fra sociale medier, som er relevante for din virksomhed.

Der ligger for mange danske produktionsvirksomheder et stort potentiale i at udnytte data fra sociale medier bedre. Læs mere på p360.dk ved at følge dette link

Marketing forbedres

Hvis du sammen med din CRM-løsning vil være bedre til at måle effekten af din virksomheds marketing, byder slut 2014 og 2015 også på et par nyheder. Fremover vil dit marketing-template hedde Microsofts Dynamics Marketing og blandt andet give udvidede muligheder for at lave diagrammer, budgetoversigter, aktivitetsdata i forbindelse med kampagner. Alt sammen sat op på en brugerflade, der er mere overskuelig.

Opdateringerne er også meget brugbare, hvis du nemmere vil integrere din virksomheds ERP-løsning. Det gør sig blandt andet gældende på kundeforespørgsler og kundehenvendelser. Dermed kan virksomheden bedre styre sine ressourcer baseret på data direkte fra kunderne. Sidst kan nævnes integrationen med Microsoft-opkøbet Parature, der tilbyder en række muligheder for cloud-baseret kundeservice integreret i din virksomheds CRM-system.

Microsofts har for vane at løfte hele sløret med sine Dynamics CRM-opdateringer på den årlige Convergence-konference den 4. til 6. november i Barcelona.

Hvis du vil vide mere om Microsofts Dynamics CRM-opdateringerne i 2014 og 2015, kan du læse mere her på p360.dk her

 

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.