Ekspert: Overraskende mange virksomheder hænger fast i analog lagerstyring

Ekspert: Overraskende mange virksomheder hænger fast i analog lagerstyring

Der er stadig rigtig mange danske produktionsvirksomheder, som bruger ”papir og blyant”, når de skal holde styr på lageret. Alene ved at indføre mobile scannere kan virksomheder øge produktiviteten med 16 procent.

Bjarne Schøn

To-Increase
Channel Manager
; 09.02.15    : 15:15
RFID lagerscanning

Mobile løsninger, scannere og brugertilpassede ERP-systemer. Det lyder måske nok som elementer, enhver danske produktionsvirksomhed for længst har sat i system. Men i stedet sætter rigtig mange virksomheder stadig deres lid til papir og blyant og mere analoge metoder.

Det fik i december 2014 Erhvervs- og Vækstministeriet til at udarbejde en vækstplan for det danske erhvervsliv, der ikke kun skulle gøre kontakten med det offentlige mere digital, men også styrke virksomhederne internt, så de med digitale løsninger kan øge produktiviteten.

Og der er brug for det, mener Bjarne Schøn, der er mangeårig ERP-ekspert fra Dynamics Anywhere, nu ColumbusMobility, og som tidligere har arbejdet i Microsoft med Dynamics AX. Især på produktiviteten er der rigtig meget at hente.

»Der er stadig overraskende mange produktionsvirksomheder på dansk jord, som har et temmelig analogt system til at holde styr på eksempelvis deres lager. En digital løsning i form af et ERP-system og mobile håndterminaler vil ellers kunne øge produktiviteten med 16 procent og gøre workflowet langt hurtigere«, fortæller Bjarne Schøn.

Konkret betyder det, at rigtig mange virksomheder ikke en gang kører med stregkoder eller en form for mobilløsning. På mange lagre skal medarbejderne også stadig hen til en fast stander for at taste informationen ind i systemet, eller også skal det gøres i hånden.

»Det betyder, at vi stadig oplever rigtig mange plukkefejl i de her virksomheder, fordi intet er digitalt og intet kan spores. Hvad vigtigere er, så kan en digital omstilling forbedre leverancen til kunderne markant, så antallet af fejlbehæftede leveringer kan minimeres«, siger Bjarne Schøn.

Track and trace internt

Mange e-handlende er efterhånden vant til, at man kan spore sine nye sko, sin kommende computer og andre varer, man har købt på nettet, så man hele tiden kan se, hvornår forventet leveringstidspunkt er. Internt i mange produktionsvirksomheder er samme system dog langt fra et fast element.

»For virksomheder uden en digital opbygning, så er det meget svært at danne sig et overblik over udløbsdatoer på fødevarer, forskellige stregkoder og hvor de enkelte varetyper befinder sig fysisk, hvis de ikke står på deres rette plads. På den måde går medarbejderne forgæves, og de vil ikke en gang kunne finde frem til den forsvundne varer«, forklarer Bjarne Schøn.

Tunge skærmbilleder kan gøres simple

Men hvad så hvis, man allerede har en ERP-løsning installeret, og der alligevel bliver begået fejl? En af forklaringerne kan ifølge Bjarne Schøn være, at man ikke kører med dynamiske skærmbilleder. Med ColumbusMobility har man ifølge Bjarne Schøn arbejdet meget på at sikre, at man får få og specifikke valgmuligheder, når man scanner én type vare frem for en anden.

»En type vare kræver informationer om udløbsdato. På en anden skal man have informationer om serienummeret. Og på en tredje skal man finde ud af, hvor den skal placeres. Vi forsøger med dynamiske skærmbilleder at ændre information for hver pakke, så medarbejderne på lageret ikke skal forholde sig til en masse information og indtastningsfelter på én gang,« siger Bjarne Schøn.

Samtidig kan en Microsoft Dynamics AX-løsning sættes op, så man automatisk får printet de dokumenter, som er væsentlige til netop én type vare frem for en anden.

»Igen en simpel, men afgørende ting, hvis man vil sikre, at kunderne får leveret de rigtige varer og altså får den rigtige information tilsendt. Det lyder måske som simpel logik, men det er også her, produktionsvirksomhederne ofte oplever fejl og mangler,« siger han.

E-handelsvognen kører i højt tempo

Som P360 tidligere har skrevet om, er e-handel populært i Danmark. Erhvervs- og Vækstministeriets tal viser, at vi i 2013 handlede for 17 milliarder kroner i udlandet, mens danske e-virksomheder eksporterede for mellem to og tre milliarder kroner.

Men tallene viser, at der især på eksporten stadig er et stort uudnyttet potentiale for danske virksomheder, der i dag måske ikke har en e-handel og ikke bygger på en digital strategi. Derfor har ministeriet lavet en pulje på ni millioner kroner, der skal gå til kurser i digital oplæring ude i virksomhederne.  For Bjarne Schøn er hele opbygningen af den digitale værdikæden enormt vigtig, hvis Danmarks skal udbygge eksporten og flere virksomheder skal tage del i den.

»Vi ser jo en rygende udviklingen inden for mobile apps, Big Data, cloud computing og Internet of Things. Og det er jo begreber, som i produktionsvirksomheder kan gøres meget konkrete ved simple ting, som det er hæve sin fyldningsgrad og skære drastisk ned på antallet af fejlleverancer. Og så sikre, at ens varer kan spores. Det er enormt vigtigt, hvis de har planer for digitalisering skal lykkes,« slutter Bjarne Schøn.

Find flere informationer om AX Anywhere på: http://www.columbusglobal.com/da-DK/Shared/Technology/DK_technology/Columbus-Mobility/AX-Anywhere

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.