E-handel presser klassiske distributionsfirmaer til at optimere lagerstyringen

E-handel presser klassiske distributionsfirmaer til at optimere lagerstyringen

En ny undersøgelse fra analysevirksomheden Aberdeen viser, at 61 procent af ehandels-virksomhederne fragter direkte til kunden uden om distributionscentre. Undersøgelsen viser også, at lagerstyring i realtid og muligheder for track and trace er afgørende for mere tilfredse kunder.

P360.dk by Columbus

Columbus
Redaktionen
; 12.11.14    : 15:55
Real-Time track-and-trace - et klart opgør med traditionelle fragtmetoder hos især B2B-virksomheder

E-handel er blevet så vigtig en del af den samlede danske detailomsætning, at den i dag udgør 15 procent, eller hvad der svarer til 80 milliarder kroner, viser tal fra Dansk Erhverv.

Men e-handel skubber også til den position, som klassiske distributionscentre tidligere har haft. En undersøgelse fra analysevirksomheden Aberdeen hen over sommeren 2014 har analyseret 162 virksomhed. Den viser, at 61 procent af de virksomheder, som har en stor e-handel, fragter varer ud til kunden uden om distributionscentrene. Det skal ses i lyset af, at 50 procent af virksomhederne brugte netop den fragtstrategi for blot to år siden.

Undersøgelsen har både kigget på logistik-strategien hos B2B og B2C-virksomheder, hvor den nye tendens er et klart opgør med traditionelle fragtmetoder hos især B2B-virksomheder.

Real time og 'track-and-trace' er afgørende

Umiddelbart hedder løsningen bedre lagerstyring i real time. Det handler i høj grad om at kunne planlægge, fremhæve og spore pakker og afsendt materiale. Noget, der altsammen kan integreres i distributionscentrenes CRM-systemer og som kan blive vigtige bindeled i forhold til at synkronisere lagerets aktivitet med den efterspørgsel, der er på leveringen.

Konkret kan distributionsvirksomheder, som arbejder målrettet med real time lagerstyring, også bedre styre størrelsen af sin arbejdsstyrke. Det kan sikre en optimal vægtning af personale på fuld tid og deltid, og det kan sprede arbejdet ud over weekender, hvis lagerstyringen kræver det. Man vil også kunne gå ned på individ-niveau og kigge på produktiviteten i de enkelte afdelinger. Altsammen noget, der skal gøre distributionscentrene mere konkurrencedygtige. 

Kigger man på de 162 undersøgte virksomheder i Aberdeen-rapporten, har de 20 procent bedste virksomheder en succesrate med korrekt levering på 97,8 procent. Det tilskrives både evnen til at lagerstyre i realtid og det at kunne spore pakker fra distributionscentreret til kunden – og dermed give kunden mere præcise ’track-and-trace’-muligheder. Alt i alt svarer 94 procent af de undersøgte distributionsvirksomheder, at de har planer om gøre deres lagre mere interaktive for især at højne leveringssuccesen. 

Seneste artikler

Hvor ofte har du stået ved en butiksdisk eller en skranke i en lufthavn, eller brugt dyrebar tid mens du ventede på din læge, sygeplejerske eller advokat – mens folk slog information op i forskellige...

Gi forecastingen bedre forutsetninger

Det har været forbeholdt spåkoner med farverige gevandter, kort og krystalkugler at udtale sig om fremtiden. Men ude i virksomhederne prøver vi jo alligevel, og ofte er værktøjet et Excel-ark, hvor...

I virksomheder har de fleste medarbejdere et klart overblik over deres egne arbejdsopgaver, og adgang til de systemer og informationer, de har brug for, for at kunne udføre dem.